Biblo GO!

Hænder, der holdet telefon. På skærmen Biblo GOs logo

Din telefon er fuld af bøger

Biblo GO! er bibliotekernes app til børn og unge, hvor du kan læse e-bøger, lytte til lydbøger og gå på opdagelse i historier, der er udvalgt til at vække nysgerrighed og læselyst i et reklamefrit univers.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du leder efter. Det er faktisk lidt meningen. Her kan du udforske emner, se anbefalinger fra andre børn og finde din næste yndlingsbog.

Det eneste svære bliver at vælge, hvilken historie du skal begynde med.

I Biblo GO! kan du bl.a.:

  • Låne e-bøger og lytte til lydbøger og podcasts i 30 dage ad gangen på din smartphone eller tablet
  • Få anbefalinger fra andre børn og unge
  • Udforske kategorier, interesser og temaer
  • Downloade bøger til offline læsning og lytning
  • Få læst ord eller sætninger højt
  • Logge ind med Unilogin eller bibliotekslogin
  • Finde nye historier i et reklamefrit univers skabt til børn

For at bruge app’en skal du være oprettet som låner på dit lokale bibliotek eller have adgang med Unilogin gennem din skole. Hvis du ikke er låner allerede, bliver du oprettet ved et besøg på dit lokale bibliotek eller ved at blive oprettet digitalt på dit biblioteks hjemmeside. Spørg dine forældre eller din værge om hjælp.

Bibliotekerne står bag
Biblo GO! er en del af bibliotekernes digitale univers til børn. Appen udvikles af Det Digitale Folkebibliotek.

 

Har du brug for hjælp, har du gode ideer eller feedback, så henvend dig til Biblo's support via Biblos support-portal

 

 

Find svar på dine spørgsmål her

Hvor finder jeg Biblo Go! appen?

Icon Description

Du finder appen i AppStore eller i GooglePlay

Er der krav til mit styresystem for at installere appen?

Icon Description

Ja. Din iOS enhed skal minimum have iOS18 og din Android enhed skal minimum have OS12.

Kan jeg ikke bare fortsætte med at bruge eReolen GO's app?

Icon Description

Nej. Den eksisterende ereolen GO! app, som du har brugt frem til nu, lukkes ned i løbet af 2026 og derefter skal du fortsætte i bibliotekernes nye app, Biblo GO!

Hvordan logger jeg ind i Biblo GO!?

Icon Description

Brug dit almindelige bibliotekslogin med lånenummer og pinkode eller login med Unilogin, hvis din skole er tilmeldt denne løsning.

Du kan ikke bruge MitID til at logge ind i appen.

Kan jeg logge ind med mit Unilogin?

Icon Description

Ja, hvis du er elev på en skole, der har adgang, kan du logge ind med dit Unilogin.