De uværdige - Underdanmarks glemte skæbner

Henrik, Hans Martin, Julius, Ernst, Sofie, Carl, Else, Magnus, Vilhelm og Vilhelm. De var blandt ”de uværdige”. De var uværdige, fordi systemet mente, at nøden var deres egen skyld, at ansvaret var deres. 

”De uværdige” var oftest mennesker, som var vokset op i fattigdom eller som familiens sorte får. Jeppe Wichmann Dam Rasmussen fra Danmarks Forsorgsmuseum giver dem, i hans nye bog, for første gang en værdig stemme. Deres livshistorier er blevet gravet møjsommeligt frem og vidner om deres forsøg på at klare sig i en barsk og uforsonlig verden. En verden, der stillede store og ofte ubarmhjertige krav til mennesker, der havde brug for samfundets hjælp. De uværdige – Underdanmarks glemte skæbner er beretninger om fordomme, kærlighed på trods, mod og kampgejst, men også om at give op, tabe kontrollen og leve af kriminalitet og tiggeri. 

Tusindvis af mennesker var anbragt på de anstalter, der fra anden halvdel af 1800-tallet skød op i det meste af Danmark: fattiggårde, opdragelses-, arbejds-, tvangsarbejds- og sindssygeanstalter, forbedringshuse og tugthuse. Formålet var at hjælpe og genopdrage, ofte gennem hårdhændet afretning.