Jette Torp - Og der må strikkes...
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 100 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Østre Stationsvej 15, st.,
5000 Odense C - Store scene 2. sal
Bibliotek
HovedbiblioteketMusikkens og litteraturens kraft er stor - det er håndarbejdets kraft også. Det ved Jette Torp, og hun kunne
ikke undvære nogle af dem i sit liv.
'At fortabe sig i et stykke håndarbejde - sidde med garnet i hænderne og lade pinde, teknik og kreativitet
opsluge dig - det minder på mange måder om at fortabe sig i en smuk sang eller en god bog. Det sætter en
stemning, det giver ro og fokus, det sætter tankerne fri, det sætter tiden i stå - det giver mening! Hvis jeg
kan få disse verdener til at mødes i samme rum, tror jeg, der kan opstå noget særligt, som lige præcis os,
der er der, vil opleve som, ja … noget særligt’.
Mens publikum strikker vil Jette med sin smukke stemme og sin guitar spille sange, der har en særlig
betydning for hende, fortælle historier fra sit liv og læse op fra bøger, som har en speciel plads på hendes
bogreol. Formentlig for første gang nogensinde vil Anne Linnet, Ida jessen, The Carpenters, Marianne
Fredriksson, Stine Pilgaard, Carl Nielsen og Jette Torp blive formidlet fra samme scene.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs i det, som Jette selv ønsker, bliver nogle hyggelige og nærværende timer med plads til undren, grin, udveksling og måske en kuldegysning.
PS: Der må også gerne hækles!