Nu lytter vi
Nu lytter vi

En unik lydudstilling om PTSD

Tid
08:00 - 21:00
Sted
Hovedbiblioteket
Østre Stationsvej 15, st.,
5000 Odense C
Hovedbiblioteket
Hvordan lyder PTSD? Bliv klogere på lydudstilling på biblioteket

Hvordan lyder en PTSD-diagnose egentlig? Det kan være svært at forstå noget, man ikke kan se. Med lydudstillingen #NuLytterVi inviteres du helt tæt på – ind i et sanseligt og tankevækkende univers, hvor lyd, musik og personlige fortællinger giver stemme til en ofte usynlig virkelighed.

På Odense Hovedbibliotek kan du opleve en række unikke lydportrætter skabt i samarbejde mellem PTSD-ramte politibetjente, deres pårørende, organisationen Light4Blue og komponist Erling Hjernø. Gennem hverdagslyde, musik og personlige beretninger får du et sjældent indblik i livet med PTSD – set indefra.

Udstillingen er iscenesat i et telt midt i biblioteket, inspireret af politiets gerningsstedstelte. Her træder du ind i et rum, hvor grænserne mellem det offentlige og det personlige opløses, og hvor der skabes plads til eftertanke, empati og nye perspektiver.

Fernisering
Torsdag den 30. april kl. 16.00 åbnes udstillingen af Stefan G. Rasmussen, kendt for sin heroiske nødlanding i 1991 – og for selv at have oplevet følgerne af PTSD.

En oplevelse, der sætter spor
Lydværkerne bygger på virkelige menneskers historier og er tidligere blevet opført for en fyldt sal i Odense Koncerthus. Nu kan du opleve dem i et intimt format – midt i byens rum.

Praktisk information

Periode: 30. april – 21. maj
Sted: Borgernes Hus, 1. sal
Fri entré – alle er velkomne

Kom forbi, lyt med – og vær med til at åbne samtalen om noget, vi sjældent taler højt om.