- Dato
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
- Lokale 3.4
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
I denne læsekreds kigger vi på nogle af de højaktuelle bøger, som er blevet filmatiseret, og hvis film udkommer i pågældende måned. Vi dykker ned i de enkle bøgers temaer, og hvorfor netop disse bøger vælges til filmatiseringer. Vi stiller spørgsmålstegn ved, hvad den gode filmatisering ville gøre, og hvad den absolut ikke ville gøre.
I denne omgang har vi fokus på en nyere roman fra 2020 samt to klassikere. Alle tre deler dog det gotiske og det lidenskabelige. Vi vil komme omkring, hvad der netop har tiltrukket filmskaberne til disse bøger, og hvorfor de er relevante for nutidens samfund. Derudover forbereder vi jer til at være helt klar på de nye film.
I januar læser vi "Hamnet" af Maggie O'Farrell.
I februar læser vi "Stormfulde højder" af Emily Brönte.
I marts læser vi "Frankenstein" af Mary Shelley.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i temalæsekredsen - blot en lyst til at snakke om litteratur med andre. Der vil sidde en ordstyrer for bordenden, som vil hjælpe med at facilitere den gode snak.
Det er gratis at deltage, men temalæsekredsen kræver tilmelding.
Biblioteket sørger for at skaffe bøgerne til temalæsekredsen. Når du har meldt dig til, vil du senere modtage en mail, der forklarer dig, hvor bøgerne kan hentes.
Ved spørgsmål kontakt da bibliotekar Kathrine Dyrkilde på mail kniel@odense.dk