Johanne og de danske udvandrere – Jesper Bugge Kold fortæller historien bag sin populære romantrilogi
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 80 kr.Nysgerrig Fyn: 60 kr.
- Sted
-
Tarup Bibliotek
Rugvang 40,
5210 Odense NV
Foredraget tager afsæt i virkelige hændelser og personlige familiefortællinger. I 1879 rejste Jesper Bugge Kolds egen slægtning, Peter Julius Christensen, til Amerika, og hans bevarede breve har været en vigtig inspiration til fortællingen om Johanne og Jens. I romanserien følger vi den danske familie, der forlader fattigdom og håbløshed i Danmark for at søge lykken på Nebraskas vidtstrakte prærie.
Gennem Johanne og Jens’ dramatiske rejse får vi et levende indblik i de vilkår, som tusindvis af danske udvandrere mødte: længslen efter et bedre liv, den barske natur, de hårde kampe og de stærke fællesskaber, der opstod undervejs.
Jesper Bugge Kolds trilogi Hvor vinden vender, Hvor ilden brænder og Hvor rejsen ender har begejstret både læsere og anmeldere. Serien har indbragt ham adskillige prisnomineringer, og i 2025 blev han kåret til Årets Forfatter på Plusbog.dk. I foredraget fortæller han om arbejdet med bøgerne, de historiske kilder bag fortællingen og de virkelige mennesker, der inspirerede romanernes univers.
Et spændende foredrag for alle med interesse for historie, slægtsforskning og stærke fortællinger om mennesker, der turde satse alt for en ny fremtid.