Torsdagsmik: Chris Madsens farverige liv
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
Standard: 60 DKK
- Sted
-
Lokalhistorisk Bibliotek (i Historiens Hus)
Klosterbakken 2,
5000 Odense C
Chris Madsen (1851-1944) er en særdeles farverig dansk-amerikaner. Han blev født som fattig i det danske bondeland men endte som en af de allerstørste ’western-helte’. Kendt er han bl.a. som US Marshal at have indfanget de berygtede Dalton- og Doolin-bander.
Lige så veldokumenterede hans 67 år i USA (1876-1944) er, lige så uklare er hans 25 år i Danmark (1851-75).
Dagens foredragsholder har dog grebet dybt i kilderne og kan fortælle om Chris Madsens tid, inden han udvandrede til "overthere". Chris Madsen blev født i landsbyen Ørsted på Fyn og var blandt andet som meget ung dræningsmester i Odense. Foredraget vil bygge på Frans Ørsted Andersens mange undersøgelser over Chris Madsens liv, der også fandt vej til bogen "Et liv på kanten: En biografisk fortælling om Chris Madsens utrolige liv", som udkom i 2018.
Efter foredraget er der kaffe, the og rundstykker.