Foredrag
Torsdagsmik: Anholdt igen i Historiens Hus
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
Standard: 60 DKK
- Sted
-
Lokalhistorisk Bibliotek (i Historiens Hus)
Klosterbakken 2,
5000 Odense C
Kom til Torsdagsmik, hvor vi denne gang skal dykke ned i en ny omgang historiske krimisager fra Odense.
Kriminalsager er fascinerende - uanset om det er nye eller historiske sager. Fyens Stiftstidende har med stor succes lanceret podcasten Anholdt, som er en ny true crime-serie. Historiens Hus har tidligere haft fornøjelsen af krimiredaktør Erik Thomsen til en Torsdagsmik, og nu kommer han tilbage. I samtale med stadsarkivar Johnny Wøllekær vil han afdække en række nye, dramatiske historiske kriminalsager, der har optaget politiet, medierne og borgerne.
Undervejs vil Erik Thomsen og Johnny Wøllekær også diskutere, hvad det er, som fascinerer ved den slags krimisager. Er det bare gode historier, eller kan vi blive klogere?
Efter foredraget er der kaffe, te og rundstykker.