Temaklubben læser i løbet af efterår og vinter 2026 fem romaner af kvindelige forfattere med rødder i Østtyskland.
Litteratur

Temaklub: “Landet der forsvandt “ - nyere romaner fra Østtyskland

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Østre Stationsvej 15, st.,
5000 Odense C
Temaklubben læser i løbet af efterår og vinter 2026 fem romaner af kvindelige forfattere med rødder i Østtyskland. Det er ikke egentlige samfundsromaner - snarere romaner om parforhold, familieliv og dagligdag hvor den østtyske baggrund hele tiden er nærværende - også efter genforeningen af de to Tysklande.

“Det tabte land “. “ Land  i datid”. Betegnelserne for det forgangne Østtyskland er mange. Den niende november 1989  faldt  muren mellem Østtyskland ( DDR ) og Vesttyskland - det såkaldte “ jerntæppe “ forsvandt efter at have delt Berlin i en østzone og en vestzone i næsten  30 år. Murens fald udløste en sand glædesrus - men der kom også en hverdag bagefter, hvor det måske ikke var helt let at forene de forskellige mentaliteter hos øst- og vesttyskere.

Vi mødes første gang den 17. september 2026 fra kl. 16:30 til 18:00. Efterfølgende mødes vi:

  • 22. oktober 2026 fra kl. 16:30 til 18:00

  • 3. december 2026 fra kl. 16:30 til 18:00

  • 7. januar 2027 fra kl. 16:30 til 18:00

  • 11. februar 2027 fra kl. 16:30 til 18:00

Bemærk: Tilmelding gælder alle fem gange. Temaklubbens tovholder er Lone Eriksen og kan træffes på loneanneeriksen@gmail.com.

 

Bøger der læses:

Franck, Julia: Lejrbål (17. september 2026)

Icon Description

I lejren Marienfelde, hvor folk der er flygtet fra Østttyskland bliver anbragt inden udslusning til det vesttyske samfund, mødes 4 mennesker  med hver deres beretning.

Reimann, Brigitte: Vi var søskende (22. oktober 2026)

Icon Description

Da Uli ønsker at flygte fra DDR til Vesttyskland, skaber det konflikter med søsteren Elisabeth, der tror på det kommunistiske projekt.

Charlotte Gneuss: Gittersee (3. december 2026)

Icon Description

Udviklingsroman fra 1970'ernes Østtyskland. Karins kæreste Paul forsvinder fra den lille provinsby i Østtyskland, så STASI-manden Wickwalz opsøger hende i forsøget på at opklare, om Paul er afhopper.

Jenny Erpenbeck: Kairos (7. januar 2027)

Icon Description

En fortælling om et stormende, ulige kærlighedsforhold og dets lange, destruktive afslutning. Den politiske baggrund er DDR - før og efter murens fald

Schoch, Julia: Århundredets Par (11. februar 2027)

Icon Description

En tysk kvinde overvejer at forlade sin mand. Hun kigger tilbage på deres mange år sammen. Parforholdet skildres på baggrund af DDR før og efter.