Foredrag

Klimaudfordringen – fordelingskamp eller kulturkamp?

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: 90 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Scenen på 2. sal
Er kampen mod de foruroligende temperaturstigninger en stor fælles sag for os alle sammen? En kamp hvor alle skal lægge sig i selen for at finde nye vaner i forhold til livsstil og forbrug? Eller står forskellige grupper og lag i samfundet, når det kommer til stykket, i meget forskellige situationer over for klimaforandringerne?
Andreas Møller Muldvad har sammen med Rune Møller Stahl og Christoph Ellersgaard skrevet bogen 'Klima og Klasse', som argumenterer for, at det er en blindgyde at gøre klimakampen til en kulturkamp.

Andreas Møller Muldvad har sammen med Rune Møller Stahl og Christoph Ellersgaard skrevet bogen 'Klima og Klasse', som argumenterer for, at det er en blindgyde at gøre klimakampen til en kulturkamp. For - som de skriver: "..uligheder i magt og indkomst former klimakrisen - også i Danmark. Tal viser nemlig, at den rigeste del af befolkningen udleder langt mere CO2 per person end den fattigste del af befolkningen. Vejen frem er fordelingskamp i stedet for kulturkamp..."

Andreas Møller Muldvad vil med baggrund i bogen gøre rede for, hvorfor og hvordan det er nødvendigt at gøre klimakampen til et bredt politisk anliggende. Et anliggende, som kan tale til og inddrage store dele af befolkningen og samtidig gøre en ende på de kulturelle og moralske modsætninger, som igen og igen kommer til at erobre dagsordenen i klimadebatten.