Bogreception med forfatterdebutant Linda Sanee

- Dato
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
- Vollsmose Bibliotek
- Bibliotek
- Vollsmose Bibliotek
- Adresse
-
Risingsvej 122
5240 Odense NØ
Danmark
Søstermanifestet er en rå og ærlig fortælling om en pige med modet til at udfordre gamle normer og styrken til at finde balancen mellem familiens forventninger og ønsket om at leve frit.
Forlaget People’s beskriver den som ”en bog til dem, der nægter at lade sig definere af andre, og til dem, der tør stille spørgsmål ved traditionernes magt”.
Forfatteren, Linda Sanee, er palæstinenser født i Tripoli, Libanon. Hun kom til Danmark som toårig og voksede op i Vollsmose. Hun er uddannet finansøkonom, socialpædagog og familiebehandler, alenemor til to børn og bor i dag i Odense, hvor hun hjælper andre piger med at finde deres egne veje ud af social kontrol.
Til receptionen serveres forfriskninger og snacks, og der bliver rig mulighed for at møde Linda Sanee og høre mere om hendes bog. Efterfølgende kan du købe et signeret eksemplar.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.