ROD I NATUREN – en sanselig koncertfortælling om vores forbindelse til naturen

Foto: Mads Fisker
Hvordan påvirker naturen vores fantasi, kreativitet og evne til at handle? Og hvad sker der med os, når forbindelsen til den forsvinder?
Dato
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Almindelig: 50 DKK
Bibliotek
Musikbiblioteket
Adresse

Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark

ROD I NATUREN er en ny koncertfortælling skabt af violinist og komponist Liv Vester Larsen og storyteller Maria Junghans. Med musik, ord og nærvær inviteres publikum med på en poetisk rejse ind i naturens rum – og vores eget indre landskab. Forestillingen tager afsæt i den tid, vi lever i, og i mødet med de fynske landskaber, som også inspirerede H.C. Andersen til nogle af sine mest ikoniske værker.

Med violin, vokal, mini-harmonika og fortælling væves lyd og sprog sammen i en sanselig performance, der både rummer fordybelse, håb og eftertanke. ROD I NATUREN blev uropført på Spoken Word Festival og har siden været opført ved skolekoncerter og på HCA Festivals.

Medvirkende:

  • Maria Junghans – tekst, fortæller, performer
  • Liv Vester Larsen – violin, vokal, mini-harmonika, effekter, audio, performer

Arrangementet er en del af Verdensmålsugen og sætter særligt fokus på mål 15: Livet på land og mål 3: Sundhed og trivsel – med kunsten som katalysator for refleksion og forandring.

 

Billetpris: 50 kr. via billetlink eller mobile pay i døren (vi tager ikke imod kontanter).