Generelle regler:

- Brugeren må gerne være professionel, men må blot ikke bruge udstyret til arbejde med primært kommercielt sigte
- Udstyret må ikke bruges til overspilning af copyright-beskyttet musik fra et medie til et andet
- Der må dog gerne samples mindre brudstykker fra materiale nævnt under forrige punkt. Ved evt. udgivelse skal man dog respektere reglerne for ophavsrettigheder
- Udstyret må ikke bruges til kopiering af software


Praktiske regler:

I Lydstudiet må du ikke:
- Ryge
- Indtage mad og drikke
- Spille for åbne døre
- Lave om på kablingen af studiet      
- Efterlade rod og affald
- Efterlade studiet uaflåst
- Slette programmer eller andre brugeres data!
 

Særlige regler for brug af CD-brænderen:

Du kan købe tomme CD'er til 20 kr i skranken. Du må også medbringe dine egne tomme CD'er, men bemærk at de skal være af god kvalitet (Kodak, TDK eller lignende) og være godkendt til minimum 8x brænd-hastighed. CD-brænderen må kun bruges til at gemme data og lyd, der har relation til projekter lavet i Lydværkstedet. (Med andre ord: Vi er ikke en gratis CD-brændingscentral!). Brud på denne regel kan medføre bortvisning.
Du må maksimalt brænde 3 eksemplarer af din musik uden først at spørge om lov. Det er strengt forbudt at bruge CD-brænderen til at kopiere kommerciel musik. Det medfører øjeblikkelig bortvisning og kan evt. også medføre politi-anmeldelse.

Retningslinier vedrørende fremmøde og aflysning af bestilte tider:

Da der er rift om tiden i Lydstudiet, ser vi os desværre nødsaget til i nogle tilfælde at udelukke brugere, der gentagne gange bryder de nedenstående regler for fremmøde:
- Bestil ikke en tid med mindre du er 99% sikker på, at du kan møde op
- Hvis du alligevel er nødt til at aflyse, så gør det i så god tid som muligt - helst minimum 3-4 dage før
- Sygdom accepteres naturligvis som gyldig undskyldning. Men sørg for at melde dig syg senest klokken 10 om formiddagen den samme dag - gerne dagen før ved længerevarende sygdom
- Hvis du møder op mere end 30 minutter for sent, kan du risikere at miste muligheden for at bruge Lydstudiet den dag. Det hjælper meget, hvis du ringer og siger, at du bliver lidt forsinket
- Vi planlægger opstartshjælp ud fra en forventning om, at du møder præcist til tiden. Du kan derfor ikke forvente vejledning fra personalet, hvis du møder senere

Overtrædelse af reglerne kan medføre udelukkelse fra brug af Lydstudiet!



Af: ctma

Udgivet: Lørdag 19. januar 2013 • Opdateret: Mandag 27. juni 2022