Skriv til support@fynbib.dk, hvis du ikke fik svar på dit spørgsmål. Så få du hjælp til at komme videre.
Få tips til at søge efter materialer og hjælp til at bruge hjemmesiden
Tjek indstillingerne i dit mailprogram, hvis du har problemer med at modtage mails fra biblioteket.
Hvis dit mailprogram opfatter mails fra biblioteket som spam, sorterer programmet mailsene fra ved hjælp af et spamfilter. Mailsene vil som regel kunne findes i en mappe med navnet Spam, Uønsket post eller lignende. Her skal du godkende Odense Centralbibliotek som afsender for, at mailsene for fremtiden sendes til din indbakke.
Hvis problemet ikke skyldes et spam-filter, kan du kontakte dit lokale bibliotek.
Du kan selv slette dine reservationer, når du er logget ind.
Klik på krydset ud for den reservation, du vil slette. Systemet bekræfter, når reservationen er slettet.
Se en kort film om, hvordan du sletter en reservation
Søgefunktionen ligner den, du kender fra Google. Du kan fx både skrive forfatter og titel i søgefeltet.
Når søgeresultatet vises, har du mulighed for at afgrænse din søgning yderligere ved at bruge kategorierne i venstre spalte. Du kan fx vælge at søgeresultatet kun skal vise bøger.
Du kan søge bredt på materialetyper fx bog eller lydbog og herefter afgrænse materialetypen til lydbøger. Du vil så få vist alle bibliotekets lydbøger. (Læs mere under Afgræns din søgning)
Øverst på siden kan du se, hvordan du har afgrænset din søgning. Hvis du fx vil se lydbøger i stedet for bøger, kan du skifte medietypen her.
Du kan bruge de såkaldte facetter til at indsnævre din søgning løbende.
Facetterne er den liste, du kan se i venstre side, når du har søgt. De viser de muligheder, du har for at indsnævre din søgning. Trykker du på en facet, bliver den føjet til din søgning.
De facetter, du har valgt, kan ses under søgefeltet. De kan fjernes eller rettes én for en. Den senest valgte skal slettes først.
Eksempel: Sådan afgrænser du din søgning med facetter
Hvis du fx søger på guillou, får du måske 128 resultater. Hvis du derefter vil tilføje Vejen til jerusalem som titel-facet, kan du se på tallet i parentesen, at det vil indsnævre søgningen til f.eks. 30 resultater. Tilføjer du yderligere lydbog mp3, får du fx 4 resultater.
Eksempel: Sådan afgrænser du din søgning i søgefeltet
Hvis du fra starten ved, at du gerne vil have Vejen til Jerusalem som mp3-lydbog, kan du skrive guillou vejen til jerusalem mp3 og få det samme, eller tæt på samme resultat.
Ligesom i Google kan du søge på en bestemt sætning sat i anførselstegn, såkaldt frasesøgning.
Eksempel: Sådan bruger du frasesøgning
Hvis du skriver Ved Vejen søger du på poster, der indeholder de to ord, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge eller ved siden af hinanden.
Hvis du derimod skriver "ved vejen", søger du på netop dén frase og får et mere præcist søgeresultat.
Du kan også søge på enkeltstående ord sammen med en frase fx herman bang "ved vejen".
Hvis du er usikker på et ords bøjningsform eller stavemåde, kan du skrive den del af ordet, du mener at kende efterfulgt af en * . Det kaldes trunkering.
Eksempel: Sådan bruger du trunkering
Man kan trunkere et ord på flere forskellige måder. Skriv fx mayon*se eller mayonn* eller brug flere stjerner som i ma*n*se. Hver stjerne repræsenterer således et eller flere vilkårlige tegn. Der er ikke mulighed for at venstretrunkere, så en søgning kan ikke starte med en *.
Hvis du er i tvivl om et helt bestemt tegn i en søgning, kan du bruge et spørgsmålstegn til at "maskere" tegnet.
Eksempel: Sådan bruger du tegnmaskering
Man kan sagtens bruge flere tegnmaskeringer i et ord: ma??ias finder mathias eller mattias. Hvert spørgsmålstegn repræsenterer altså præcist ét vilkårligt tegn.
Du kan ikke starte en søgning med en tegnmaskering.
Du kan bruge logiske operatorer i søgningerne dvs. AND, OR og NOT.
Operatorerne skal skrives med stort for at virke.
Hvis du vil være helt sikker på, at et bestemt ord medtages i søgningen kan du sætte et + foran ordet f.eks. +hunde +katte.
Eksempel: Sådan bruger du AND, OR, NOT
Laver du komplicerede søgninger med AND, OR og NOT, kan du bruge parenteser til at indkapsle dele af søgeargumentet.
Eksempel: Sådan bruger du parenteser, når du søger
melchior (bent OR arne OR marcus) eller melchior (bent || arne || marcus)
Hvis du vil afgrænse din søgning til specifikke felter i posterne kommer her en oversigt over nogle brugbare søgekoder:
Materialetype og sprog har nogle helt bestemte koder.
Se bibliotek.dk's oversigt over sprogkoder og materialetyper
Bemærk, at du skal bruge : og ikke = som angivet på bibliotek.dk. Det er næppe alle de angivne materialekoder, der kan anvendes i Odenses søgesystem.
Vil du søge på ISBN-numre eller bibliotekernes faust-numre, kan du skrive dem direkte uden at bruge søgekode, da de er ret entydige.
Koderne for ISBN- og faust-numre is: og id:
Bemærk, at ISBN- og faust-numreskal skrives uden bindestreger og mellemrum.
Til at søge på et bestemt udgivelsesår skal du skrive det på denne måde år:2003.
Bemærk, at udgivelsesåret ikke nødvendigvis er identisk med det år, biblioteket har fået materialet.
Eksempel: Sådan søger du på bestemte udgivelsesperioder
Hvis du ønsker at finde alt, der er udgivet i en given periode, kan du angive hvilket år, søgningen skal starte med og hvilket den skal slutte med fx: år:[2002 TO 2003]. I dette tilfælde får du udgivelser mellem 2002 og 2003, begge år inklusive.
Søgning på udgivelsesperiode fungerer bedst, hvis du kombinerer med en forfatter eller et emne samtidig fx fo:arnaldur år:[2002 TO 2006] . I denne type søgninger skal du bruge kantede parenteser.