Litteratur | Odense Bibliotekerne

  • Kør med biblioteket til Bogforum

    Bogforum kalder alle læseheste, når Odense Bibliotekerne tager på bustur til Bella Centret. Skal du med i bussen?
    fre. 01. nov. 2024 kl. 08:00
    Afgang fra Dannebrogsgade
    For voksne
    450 kr.
    389776
    Nid: 14393
    Nysgerrig Fyn

    Elsker du duften af nye bøger, at gøre et godt bogkup og selvfølgelig at høre nogle af de bedste danske og udenlandske forfattere fortælle om deres bøger? Så tag med på en hyggelig og underholdende tur til årets Bogforum i Bella Centret sammen med andre bogentusiaster.  

    Vi giver en kop kaffe/the på vej derover og sørger for den gode stemning. Du skal bare medbringe det gode humør, og du må også gerne selv medbringe morgenmad.

    Praktisk information

    Billetten er inkl. adgang til Bogfoum. Vi kører fra Dannebrogsgade kl. 08:00 og hjem igen kl. 20:00.

  • Litterær Lindring

    Litterær Lindring er et kombineret læse- og skriveværksted for dig, der har lyst til at arbejde med personlige mentale udfordringer gennem...
    tor. 14. nov. 2024 kl. 15:00
    For voksne
    Gratis m. tilmelding
    Nid: 14719

    Processen med at skabe ny mening og nye måder at fortælle om sig selv er essentiel i forbindelse med recovery. I workshoppen Litterær Lindring understøtter vi denne proces gennem læsning, bearbejdning af tekster og modet til at deltage i kreative skriveprocesser.

     

    Vi tager udgangspunkt i, at litteraturen giver os privilegeret adgang til andres perspektiver på verden gennem nære beskrivelser af tanker, følelser og adfærd. Denne kvalitet bruger vi til at sætte gang i refleksionsprocesser over eget liv, med plads til spejling og potentielt nye fortolkninger, der kan være med til at kaste nyt lys over egne holdninger og værdier.

     

    Både i læsningen og skrivningen skal vi bevæge os gennem forskellige genrer. Således præsenteres flere skrivestile, og der lægges i skriveprocesserne op til friheden til at finde sin egen stemme.

     

    Forventninger til dig som deltager er, at du har lyst til at lytte til korte tekstuddrag som inspiration til selv at skrive tekster om egne oplevelser. Du vil blive guidet af forskellige skriveøvelsesformater, og vi vil lære af hinanden undervejs, dele ligeværdigt ud og omgås hinandens tekster med stor respekt. 

     

    Til inspiration for workshoppen er bl.a.: Joe Brainard, Ingvild H. Rishøj, Karen Blixen, Beate Grimsrud, Michael Strunge og Pablo Llambias.

     

    Mødeplan:

    Torsdag d. 14. november kl. 15.00 – 17.30

    Torsdag d. 21. november kl. 15.00 – 17.30

    Torsdag d. 28. november kl. 15.00 – 17.30

    Torsdag d. 5. december kl. 15.00 – 17.30

    Torsdag d. 12. december kl. 15.00 – 17.30

    Torsdag d. 19. december kl. 15.00 – 17.30

    Torsdag d. 2. januar kl. 15.00 – 17.30

    Torsdag d. 9. januar kl. 15.00 – 17.30

     

    Sted: Odense Hovedbibliotek, 3. sal

    Underviser: Karen Høgh

     

    Karen Høgh, der selv har levede erfaringer med psykiske vanskeligheder, har siden september 2020 arbejdet som peer-medarbejder i Psykiatrien i Region Syddanmark, ligesom hun underviser på Stoppestedets Peer-guideuddannelse.

    Karen er uddannet antropolog. Hun har i sin egen recovery-proces brugt litteraturen aktivt og er bl.a. skribent i antologien Meningen med galskaben.

     

    Inden opstart vil vi sammen afklare, hvorvidt workshoppen er noget for dig – enten ved et kort møde med Karen Høgh på Odense Hovedbibliotek eller en snak over telefonen.

     

    Har du spørgsmål kan du kontakte Karen Høgh på tlf. 30272030 eller på hoeghkaren@hotmail.com

     

    Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig.

     

    Tilmeldingsfrist: fredag d. 1. november 2024 på hoeghkaren@hotmail.com

    Max. antal deltagere: 10

     

    Støttet af Velliv Foreningen

    Samarbejdspartnere: Odense Hovedbibliotek og SIND Fyn

  • Mord i nord med krimiforfatter Geir Tangen

    Kom med, når vi sammen med forlaget Straarup & Co dykker ned i de nordiske krimiers fascinerende verden med den norske krimiforfatter...
    tor. 14. nov. 2024 kl. 18:45
    For voksne
    Gratis m. tilmelding
    390298
    Nid: 14423

    Kom med, når vi dykker ned i de nordiske krimiers fascinerende verden med Geir Tangen!

    Odense Bibliotekerne og Straarup & Co inviterer til en (u)hyggelig aften, hvor den norske krimiforfatter Geir Tangen sammen med litteraturkonsulent Michael Linde Larsen tager os med ind i de mange tendenser, udviklingstræk og subgenrer inden for den nordiske krimi.

    Som manden bag Norges største krimiblog, krimlitteratur.com, vil han komme vidt omkring – både med nedslag i sine egne og andre forfatteres romaner, så du kan finde inspiration til din næste gode læseoplevelse.

    Geir Tangen er aktuel med Ulvetid (2023) og Hundedage (2024), og bliver suppleret på scenen af sin kone, krimiforfatter Agnes Matre, der i efteråret udkommer på dansk med den anmelderroste krimi Fritt vilt (norsk titel).

    Vi glæder os til at se dig!

     

  • Bibliotekaren anbefaler

    Kom og få inspiration til din næste læseoplevelse
    tor. 21. nov. 2024 kl. 17:00
    For voksne
    Gratis m. tilmelding
    390384
    Nid: 14446

    Er du løbet tør for inspiration, og trænger din læselyst til en saltvandsindsprøjtning? Så kom forbi til en eftermiddag med fokus på nye oplevelser i bogform.

  • Wiemer anbefaler

    Kom og hør om dansk og nordisk skønlitteratur her og nu og få inspiration til nye læseoplevelser.
    ons. 27. nov. 2024 kl. 19:00
    For voksne
    50 kr.
    389834
    Nid: 14397
    Kultur 5250

    En god roman kan flytte os i tid og rum. Den kan gøre os klogere og indimellem kan den ændre vores liv. Vi ser på de seneste års vigtigste udgivelser, og om der er tendenser og forfattere, vi skal lægge særligt mærke til.

    Liselotte Wiemer har været litteraturanmelder gennem mange år, og denne aften tager hun temperaturen på dansk og nordisk skønlitteratur her og nu og kommer med inspiration til nye læseoplevelser. 

     

    Tid og sted

    Onsdag den 27. november 2024, kl. 19.00

    på Dalum Bibliotek.

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier